Smuk ny vejbelægning

I maj 2011 fik Krovej en ny og meget flot vejbelægning. Svendborg Kommune lagde et nyt slidlag på den noget nedslidte og lappede asfaltbelægning, hvor opgravninger til både bredbånd og ny kloakering havde sat sine tydelige spor.

Den nye belægning er valgt ud fra anbefaling i lokalplanen for området, og svarer til den, der er anvendt i Troense, hvor indtrykket også præges af gamle bindingsværkshuse og landsbymiljø.

Også kroens private parkeringsplads er nu prydet af en lys Maj-belægning (ja, det hedder den), og arbejdet finansieret af kroejer Mogens Fenne Frederiksen

Den smukke belægning giver området med de fredede huse, kirke og kro et løft, og understøtter oplevelsen af en sammenhængende helhed.